Er du ensom eller bare alt for alene

Er du ensom eller bare alt for alene

Vi snakker om ensomhed, som om det er en selvfølge, at alle kan blive ensomme af at være alene.

Her vil jeg bruge begrebet “alene” om en følelse, der går over nærmest med det samme du møder ligestillede og begrebet “ensomhed”, som man godt kan føle selv om man er sammen med andre mennesker.

Alene

Hvis du føler dig alene – også så meget at det nærmest gør ondt – er det et NATURLIGT tegn på at du skal gå ud og finde behageligt selskab eller ringe til nogen. Hvis du får den fornemmelse tit, er det på tide at gøre noget mere end det du gør nu. Få en hobby, invitere nogen, motionere… næsten lige meget hvad du finder på som er anderledes end det du plejer og som involverer andre sunde mennesker. At gøre noget for andre er det aller bedste. Google på internettet og du vil finde 100vis af forslag. Skidt med at det ikke ligger tæt på dig og skidt med at du ikke lige kan finde den hobby/motionsform som du allerhelst kunne tænke dig. Du vil opdage at de fleste mennesker er hyggelige, når først du har været afsted nogle gange..Giv ikke op. Hvis du har flere steder at vælge mellem så spørg efter om der er sociale aktiviteter knyttet til aktiviteten. F.eks. om man drikker kaffe sammen bagefter. (det kan dog godt være svært at finde) .

At få en kæreste er ikke svaret på ensomhed. Kærester kommer og går, eller dør før dig. Så du skal være et helt menneske med dit eget netværk. Kun det gør dig usårlig overfor at være alene. At vokse sammen med en kæreste er kun en midlertidig løsning, den vil for selv de lykkeligste parforhold kun vare hele livet for den en partner, den anden må leve sin sidste tid alene.

Vi skal ikke lære at være alene, vi skal lære at følge vores natur og søge ind i givende fælleskaber med kærlige åbne mennesker. En sund sjæl vil kunne være alene uendeligt længe. Men de fleste af os bærer rundt på mange små og store traumer som relatere sig med skårede relationer, forladthed, usikkerhed og dårlige overbevisninger om hvorfor man er alene.

Vores biologiske krop er designet til at vi lever i en flok. Må vi snart acceptere det og leve efter det. Hvis vi holder op med at have den grimme følelse i samme sekund vi er sammen med andre mennesker, at vi gør en forskel i andre menneskers liv, vi har nogle at holde af. Det er til en hvis grad et samfundsproblem. Men også et ansvar for de mennesker, der er alene og har førligheden i behold, at komme ud af busken og hjælpe andre mennesker, der er alene og ensomme.

Selvfølgelig kan sorg efter en elsket også give en lignende følelse. Men hvis ikke du har andre problemer, vil du når sorgen er bearbejdet, søge ud og få kontakt med andre mennesker og fællesskaber.

Forhåbentlig bliver det snart mere almindelig at finde fælleskaber, at bo i fælleskaber at spise i fællesskaber, se tv i fællesskaber, gå ture i fællesskaber. Snakke i fællesskaber. Hjælpe andre mennesker. Jeg håber snart at de fantastiske muligheder vi har via Internettet vil gøre det muligt at finde ligesindede på en systematisk, logisk måde. Som det er lige nu er det nærmest en tilfældighed at man kan google sig frem til folk med samme interesser som sig selv. Og nærmest umuligt at finde nogen lokalt som man rent faktisk kan mødes med.

Selvfølgelig medvirker vores velfungerende effektive samfund til at generere flere og flere ensomme. Det er for nemt at være alene, vi kan klare os alene uden problemer både økonomisk og praktisk. Og det er svært at finde ligesindede, hvis man ikke gennem et langt liv har etableret en solid vennekreds med gode traditioner. Hvert familiemedlem kan klare sig alene og har umiddelbart ikke brug for de andre. Ældre mennesker føler de ikke skal bebyrde familien i stedet for at tage det naturligt at komme til den fase i livet hvor det er de unges tid til yde i stedet for at nyde.

Du skal altså ikke affinde sig med at være alene, det er dit tegn til at du skal gøre noget andet end det du gør nu. Det er det følelsen “alene” betyder. At det er tid til at søge nye kontakter og få ladt de sociale batterier op igen. Mennesket er et flokdyr. Vi har brug for at være en del af en flok og spejle os i andre. Vi har brug for at andre har brug for os. Intet menneske er en ø.

På mange måder bør vi misunde folk der har valgt eller blevet tvunget til at bo mange sammen i en lejlighed, Folk der med vilje eller viljeløse får lavet store familier. Der er man nødt til på godt og ondt at være sammen.. med al det bøvl, stress, diskussioner og larm der følger.

Hvis du er for meget alene, skal du altså HANDLE dig ud af dit problem.

Sociale traumer

Er ovenstående bare alt for let at sige. Har du svært ved at snakke med mennesker du ikke kender, eller kan du ikke tage dig sammen til at komme i gang med noget nyt.

Så har du sandsynligvis.. lige som så mange andre .. et socialt traume. Det kan godt kureres. Terapi er den nemmeste og dyreste vej, internettet levere garanteret også gode råd. Jeg vil senere lave et indlæg om hvordan jeg synes du skal gribe sagen an.

Ensomhed

HVIS du føler dig ensom, selvom du er sammen med andre mennesker eller du ikke kan tage dig sammen til at opsøge fælleskaber, så har du sandsynligvis et problem, et traume der er opstået for mange år siden. Du skal søge hjælp for at få det løst. Kun derved kan du få brudt dit tankemønster og bagefter opsøge fællesskaber for at få dækket dit naturlige behov for at være et socialt individ, og ikke mindst NYDE at være i selskab med andre ligesindede.

Ensomhed kræver hjælp udefra

Dem, der er ensomme som voksne og ældre har sandsynligvis også været ensomme som børn. Hvis du omvendt levede et lykkeligt liv i en glad tryg familie med familiemedlemmer og venner omkring dig, er sandsynligheden for du bliver ensom som voksen ikke særlig stor.

Ensomhed er et traume, der kan behandles på lige fod med andre traumer. De fleste ensomme vil i deres barndom eller tidlige ungdom have oplevet en intens følelse af forladthed, eller have manglet fornemmelsen af at være en del af en større gruppe.

Ensomhedsfølelsen bider sig i halen, på den måde at man sagtens kan være ensom selvom der er andre mennesker tilstede. Man har tendens til at trække sig, da ensomhed i selskab med andre er ulideligt. Det bliver endnu mere tydeligt at man har et problem, når man også kan mærke sit traume i fællesskaber. Ved talrige af den slags oplevelser, bliver man hjemme – alene, hvor det bedre passer at være ensom.

De fleste har en uskrevet regel om, at sammen med andre venligtsindede mennesker skal man være glad og feststemt. Hvis følelsen i stedet er ensomhed, eller ikke at høre til, er den for tungt at bære, og man stemmer sig selv hjem i samme sekund, det ikke er for pinligt eller lusker ubemærket væk. Hjemme igen har man kun ensomheden ikke også den ubærlige følelse af ikke at høre til eller.

Ensomhed er nærmest tabubelagt og uforståelig for de fleste mennesker, som kun føler ubehag, når de har været alene igennem længere tid.

Ensomhedens traume stammer fra mange timer ufrivillig alene i eget selskab, sandsynligvis i din barndom. En følelse af ikke at være en del af familien kan også ligge bag. Det behøver ikke nødvendigvis at være mange gange at man har oplevet dette. En gang er i princippet nok.

Alle har prøvet fornemmelsen og kan nikke genkendendes til den. Alle har været alene længe nok til at det ikke var sjovt. Men det er ikke hos alle det er blevet et traume. Hvis der har været en kærlig mor eller far, som efter den alt for stille periode, er kommet til dig med kærlige ord og kram, så lærer man hurtig,t at det er noget, der går over. Måske mor siger “Vi elsker dig uanset hvad der sker” eller “du er en vigtig del af denne familie”, Dejligt at se dig igen. Så får det lille barn lært nogle vigtige sætninger, som det kan tage frem en anden gang at ensomheden titter frem, og vil hurtigt kunne trøste sig selv.

Dem, der ikke har støttende overbevisninger med hjemmefra og ikke blev trøstet, bliver så længe i følelsen at den “sætter sig fast”. Ved gentagne eller ekstreme ensomme perioder, danner barnet egne overbevisninger. “Der er ingen der kommer efter mig”, “jeg er ikke ønsket”, “der er ikke brug for mig” , “jeg er tilovers”, “Jeg er ikke forbundet til de andre”, “jeg er ikke vigtig” kunne være eksempler på hvad det klog barn konkludere af den ensomme oplevelse.

Ensomheden bider. Ensomheden dukker op når du mindst venter den, ligegyldig hvor mange du er sammen med. Ensomheden skal behandles lige som frygt for edderkopper og flyskræk. Du skal i terapi eller gå i gang med massiv personlig udvikling, for den sidder godt fast. Man kan dulme ensomhedsfølelsen ved at hjælpe andre mennesker, der har det værre end dig selv, dyrke meditation og motion, søge hjælp på Internettet, men sandsynligvis skal du Til terapeut for at få opklaret hvorfra følelsen kommer fra og hvordan den kan knuses.

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *